Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehuset

Alle børn og voksne i Stjernen arbejder projektorienteret, med børneperspektivet som omdrejningspunkt. De voksnes lyttekraft sikrer, at de har en viden og forståelse af barnets udvikling og næste udfordring. Børnene lærer at lytte til de andre børn og til de voksne, som gør dem i stand til at stille nye spørgsmål. Det fælles barne- læringssyn er afsæt for hverdagens aktiviteter og der tages udgangspunkt i barnets styrker.

Vi har i børnehuset Stjernen et særligt fokus på ” fælles ansvar for børns læring”.

Alle børn skal have deltagelsesmuligheder og være aktive ind i fællesskabet. Dette betyder, at alle omkring barnet skal bidrage aktivt for at alle børn kan lege, lære og være deltagende ind i fællesskaberne.

•    Børn trives, udvikles og dannes i de fællesskaber, som de er en del af både i børnehus og hjemme.
•    Børn og deres voksne bliver en del af et betydningsfuldt fællesskab når de bidrager ind i det.

Foto af barn i læring