Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fællesskaber og deltagelsesmuligheder i Stjernen

Velkommen til Børnehuset Stjernen, her bliver jeres barn en del vores dannelses- og læringsfællesskaber, hvor jeres barn har ret til at deltage, få indflydelse og udvikle sig sammen med os i fællesskaberne.

Fællesskaberne skaber rum for udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer, som danner grundlag for at vores/jeres børn kan begå sig i livet, lære sig nye ting, lege og få gode relationer til andre.  Derfor er adgangen til disse læringsmuligheder i fællesskab så vigtige og essentielle, og det er det, vi bl.a. kan tilbyde her i Stjernen. 


Fællesskabet i Stjernen er i høj grad båret af rutiner som understøtter fællesskabet, f.eks. at man som vuggestuebarn øver sig på at kunne ting selv, som kan hjælpe, når man skal begå sig i fællesskabet (vente på tur, øse op, gå ind selv, møde venner i øjenhøjde).

De pædagogiske rutiner er skelettet i hverdagen, og inddragelsen i de daglige gøremål har en vigtig og positiv betydning for børnene. 
Deltagelsen i disse rutiner giver succesoplevelser, og børnene oplever at have betydning og være værdifulde for fællesskabet.
Det er også herigennem jeres barn får erfaringer, som udvikler selvstændighed, sin egen mening og livsmod og livsduelighed samt sociale kompetencer.  

Foto af to børn der samarbejder


I børnehuset er vi optagede af børns stemme og hvordan man kan få indflydelse ind i fællesskabet
”At give børn reel medbestemmelse handler ikke om, at de skal bestemme alt, men at give dem erfaringer med demokratiske forhandlinger og være medbestemmende på egen hverdag, som f.eks. hvad hverdagens aktiviteter skal indeholde.

 Dette betyder, at når man som lille vuggestuebarn starter hos os, så begynder rejsen med at med at opdage verdenen udenfor familien.  Her starter rejsen med at kunne forholde sig til den og skabe en begyndende forståelse for egen og andres mening f.eks.  kunne træffe et valg. Det at man allerede som vuggestuebarn oplever, at ens mening bliver lyttet til, betyder noget for hvordan ens selvopfattelse udvikler sig ind i fællesskabet. Det starter i det små, da børnene jo har en alder, hvor de stadig skal støttes og vejledes i det meste, så i praksis kan det at vælge betyde, at man vælger pålæg til sit rugbrød, hvilken aktivitet som skal leges, eller hvilken sang som man vil synge i samlingen.

Børnene får sammen med deres voksne gennem årene i Stjernen mange erfaringer med at have indflydelse, tage beslutninger og at vælge til og fra.

Vi arbejder med nytårsønsker, hvor børnenes stemme bliver hørt, og vi får sammen ønsker til at blive til virkelighed gennem forårets projekter.  

Læringsvæg


Fælles ansvar for børn læring
Hvorfor fælles ansvar? Fordi barnets livsindstilling formes i samspil, både hjemme og i børnehaven. Vi arbejder sammen med barnet udfra det udgangspunkt, de har, når de kommer i Børnehuset Stjernen.

Viser fælles ansvar for børns læring

Det skal vi:

  • Samarbejde om at alle børn oplever, at de er betydningsfulde for fællesskabet – de skal have mulighed for at opleve at være en god kammerat, og at de har medindflydelse på sin egen hverdag hjemme og i børnehuset.
  • Samarbejde om at alle børn er en del af en kultur, hvor alle anerkendes, for den de er – hvert barn er forskelligt og fællesskabet får værdi af disse forskelle.
  • Sørge for, at børnene ved, at de kan forvente at blive mødt af passende udfordringer.
  • Give hvert barn værktøjerne til at møde nye udfordringer med den forventning, at det de ikke kan endnu, kan læres ved at øve sig

Vi arbejder med, at børnene i vores projekter får opgaver med hjem i deres ferienet, som de tager med tilbage i børnehuset, hvor vi arbejder videre med de enkeltes børns bidrag ind i gruppens projekter. 
I praksis kan det kan være, at vi hos de 3-årige er optagede af at se hinanden huse/hvor vennerne bor? Derfor har vi brug for et ”kort” til at finde derhen, eller vi er optagede af ting, som er firkantede i børnehaven, og derfor bliver nysgerrige på, om der er firkantede ting hjemme hos jeres barn? 
Alle børn i børnehuset har et ”ferienet”, som skaber en synlig bro mellem børnehus og hjem.  

Foto af ferienet